Hvad er AI-automatisering?
AI-automatisering betyder, at et system udfører en opgave, som før krævede en person: det læser en mail, forstår en PDF, udfylder et felt i ERP-systemet eller skriver et udkast til et svar. Klassisk automatisering følger faste regler. AI gør det muligt også at automatisere de opgaver, hvor input er rodet: fritekst, scannede dokumenter og forskellige formater fra forskellige kunder.
For jer betyder det færre timer på copy-paste, færre fejl, og at medarbejderne får tid til kunderne igen.
Typiske opgaver, vi automatiserer
- Ordrer og dokumenter: ordrer, fakturaer og følgesedler læses automatisk og lægges ind i jeres ERP.
- Produktdata og datablade: tekster og datablade laves og oversættes direkte fra jeres produktdata. Se casen med datablade på 6 sprog.
- Leads og opfølgning: nye leads sorteres og sendes til den rigtige sælger samme dag.
- Rapporter: tal hentes fra jeres systemer og samles til den samme rapport hver uge, uden manuelt arbejde.
- Marketingmateriale: produktbilleder og videoer laves ud fra de 3D-modeller, I allerede har. Se casen fra 3D-model til salgsvideo.
Med eller uden AI
Ikke alt skal have AI. Kan en opgave løses med faste regler, er det billigere og mere stabilt at gøre det sådan. AI bruger vi, hvor der skal forstås tekst, læses dokumenter eller træffes vurderinger, som før krævede en person. Det afgør vi sammen i procesanalysen, så I ikke betaler for teknologi, I ikke har brug for.
Hvor AI træffer en vurdering, bygger vi et kontrolpunkt ind: en medarbejder godkender, før noget sendes til en kunde eller bogføres.
Virker det med jeres systemer?
Som regel, ja. Vi bygger ind i de systemer, I allerede bruger, fx ERP, Microsoft 365, CRM, SharePoint og Excel. I skal ikke skifte system for at komme i gang. Kan noget ikke lade sig gøre, får I det at vide i analysen, før I har brugt penge på at bygge det.
Hvad koster AI-automatisering?
Vi starter altid med en procesanalyse til fast pris: 25.000 kr. ekskl. moms. I får en prioriteret plan og en fast pris på næste trin. Projekter ligger typisk fra 75.000 kr. ekskl. moms, afhængigt af hvor mange opgaver og systemer der er med.
Hvem passer det til?
Virksomheder med 80+ ansatte, der har gentagne, manuelle opgaver og en person i teamet, der kan eje projektet. Er I i tvivl om, hvorvidt AI giver mening hos jer, er procesanalysen netop stedet at finde ud af det. Vil I vide, hvad en agent kan, så læs om AI-agenter.