Hvad vi bygger
Hvad er systemintegration?
Systemintegration betyder, at jeres systemer udveksler data automatisk. Når en ordre kommer ind i webshoppen, ligger den i ERP-systemet sekundet efter. Når en sælger opdaterer en kunde i CRM, bliver økonomisystemet også opdateret. Ingen skal kopiere, eksportere eller taste noget to gange.
Typiske integrationer
- ERP og CRM: kunder, ordrer, tilbud og priser holdes ens i begge systemer.
- Webshop og ERP: ordrer, lager og priser synkroniseres automatisk.
- Microsoft 365: data fra Excel, SharePoint, Outlook og Teams kobles på jeres forretningssystemer.
- Leverandører og kunder: ordrer, fakturaer og produktdata udveksles med samarbejdspartnere.
- Hjemmeside og formularer: henvendelser lander direkte i CRM hos den rigtige sælger.
Med AI, hvor data er rodede
Mange integrationer går i stå, fordi data kommer som PDF'er, mails eller fritekst i stedet for pæne filer. Her bruger vi AI til at læse og strukturere data, før de sendes videre, fx ordrer fra kunder, der alle bruger hver deres format. Læs mere om AI-automatisering.
Robust drift
En integration er kun god, hvis den virker hver dag. Vi bygger med:
- Logning: I kan se, hvad der er sendt hvorhen og hvornår.
- Fejlhåndtering: fejler noget, bliver det prøvet igen, og den rigtige person får besked.
- Dokumentation: I ved altid, hvordan jeres data flyder.
Hvad koster det?
Prisen afhænger af, hvor mange systemer og dataflow der skal med, og hvor gode systemernes integrationsmuligheder er. Vi starter med en procesanalyse til fast pris (25.000 kr. ekskl. moms), hvor vi kortlægger systemerne og giver en fast pris på integrationen. Projekter ligger typisk fra 75.000 kr. ekskl. moms.